Om os

Opstaldning af heste i løsdrift og boks tilbydes på ejendommen Baskærlund. Ejendommen er idyllisk beliggende lidt uden for Århus.

Baskærlund er et privat opstaldningssted med skønne faciliteter. Vi bor 15 km vest for Århus C ved Borum (nær Sabro, Tilst, Harlev, Lading m.fl.)

På Baskærlund tilbyder vi opstaldning i både boks og løsdrift. Vi har 10 bokse, 5 pladser i vores løsdrift samt 5 pladser i vores "følbørnehave". 

Vi synes at heste skal have lov til at være heste! Derfor har hestene hos os masser af plads, både sommer og vinter. Foldtid prioriteres højt - også i vinterperioden, hvor hestene går på fold 10-11 timer i døgnet; selvfølgelig med fri adgang til stråfoder og frostfrie vandkopper.

Opstaldning hos os foregår under ordnede og trygge forhold. Vi har styr på alle detaljer og klare aftaler med hinanden. Der er selvfølgelig opstaldninsgkontrakter på alle opstaldere og faktura fremsendes pr. mail til betaling pr. kontooverførsel eller mobilepay.

Vi blander os ikke i hvordan du passer din hest - vi er sikre på, du selv kender din hest bedst. Derfor er der hos os plads til mange forskellige tilgange til ridning - du vil ikke høre os kloge os på, hvad der er det "rigtige" at gøre.
Vi blander os kun, hvis hesten ikke bliver passet:)

Vi har forståelse for at ikke alle heste og hesteejere foretrækker det samme foder.
Derfor er der ikke inkluderet kraftfoder i vores forbrugspakker. Du er meget velkommen til at købe foder gennem os - vi sælger Naturmüsli fra St. Hippolyt; men vil du hellere bruge dit eget, er du hjerteligt velkommen. Der skal være plads til forskellighed.

Hos os er der plads til alle - vi vægter en ordentlig tone i stalden meget højt.
Vi har kun søde, voksne og ansvarlige opstaldere!

BASKÆRLUND - Opstaldning nær Århus | CVR: 3401952 | Skivholmevej 34, 8471 Sabro  | Tlf.: 26171220 | stald@baskaerlund.dk